Fascia-afspænding – arbejde i kroppens dybe bindevæv

Når fasciaen bliver stram eller begrænset, kan hele kroppen miste sin naturlige elasticitet og bevægelsesfrihed.

Med målrettet fascia-afspænding løsner jeg de dybere vævslag, så hesten igen kan bevæge sig mere frit, stabilt og uden unødvendig modstand.


Hvad er fascia?


Fascia (bindevæv) er kroppens sammenhængende netværk, der omslutter og forbinder muskler, sener, organer og knogler. Når fascien bliver stram, mister elasticitet eller klæber sammen, kan det påvirke hestens bevægelse, komfort og evne til at arbejde korrekt.


Hvordan fascia-afspænding hjælper din hest?


Fascia-afspænding løsner dybe spændinger og restriktioner i kroppens bindevæv, så hesten kan bevæge sig mere frit, symmetrisk og afslappet.

Det er en dybdegående, men skånsom tilgang, hvor jeg arbejder både i de overfladiske og dybe lag af fascien. Afspændingen kan omfatte:

  • Manuel fasciafrigørelse
    løsner sammenklæbninger og restriktioner i vævet
  • Dybdegående tryk og stræk
    hjælper fascien til at slippe spænding og genvinde elasticitet
  • Blid mobilisering af kroppen
    giver hesten mulighed for at integrere den nye bevægelighed i hele kroppen

Fascia-afspænding går målrettet efter de dybere lag, hvor mange spændinger “gemmer sig” og kan påvirke både adfærd, bevægelse og præstation.

Del