Kranio Sakral Terapi – afspænding af kranie, rygsøjle og nerver
Jeg arbejder med biomekanisk KST, hvor jeg med små, blide tryk og træk afspænder spændte områder og ubalancer i kroppen.
Formålet er at genoprette kroppens naturlige balance og bevægelsesfrihed.
KST er særligt effektiv til at løsne spændinger i led, fascia og bindevæv, samt omkring kraniets suturer, så knoglerne kan bevæge sig optimalt.
Det sikrer også, at evt. klemte kranie- og sakralnerver får plads, hvilket kan være afgørende for hestens velvære.
Hvad kan KST hjælpe med?
☑ Afspænde fascia og blødvæv
☑ Løsne spændinger i hud og muskler – både overfladiske og dybe lag
☑ Forbedre bevægelighed i led som SO-led, AO-led, SI-led og bækkenet
☑ Løsne bindevævsstrukturer, der omkranser flere muskelgrupper
☑ Optimere væskecirkulationen og skabe bedre flow i kroppen
KST er et fantastisk supplement til massage og andre afspændingsteknikker og kan have en dybt beroligende effekt på hesten.
Hvordan fungerer KST?
Når jeg anvender blide tryk eller træk, sendes et signal til hjernen, som aktiverer det parasympatiske nervesystem. Dette udløser en beroligende effekt, hvor kroppen sænker spændingsniveauet og slipper stress, så muskler, væv og bindevæv kan slappe af.
KST arbejder via Kranio-Sakral Systemet (KSS), som omfatter:
- Kraniet (inkl. alle kranieknogler)
- Hvirvelsøjlen (ryg- og lændehvirvler)
- Sacrum (korsbenet)
- Duramater (membraner mellem hjerne og rygmarv)
- Cerebrospinalvæsken
- CNS (centralnervesystemet)
📌 KST er en blid, men kraftfuld metode, der kan hjælpe hesten med at opnå større frihed i kroppen og et øget velvære.
Oprindelsen af Kranio Sakral Terapi
Kranio-Sakral Terapi (KST) udspringer af den osteopatiske filosofi, som bygger på naturvidenskabelige fag som anatomi, neurologi, biomekanik, sygdomslære og fysiologi.
Terapiformen blev udviklet af osteopaten William Garner Sutherland i omkring 1920. Han opdagede, at kranieknoglerne har en naturlig bevægelighed, og at denne bevægelse synkroniserer med korsbenet gennem rygsøjlen. Han brugte resten af sit liv på at undersøge og dokumentere dette fænomen.
Det store gennembrud for KST kom dog først i 1971 – hele 17 år efter Sutherlands død. Her assisterede lægen John Upledger under en operation, hvor han blev bedt om at holde de øvre led i rygsøjlen helt stille. Han opdagede, at dette ikke var muligt, fordi der var en svag, rytmisk puls, som påvirkede både rygsøjlen og kraniet.
Denne observation blev startskuddet til videre forskning og udviklingen af KST som en selvstændig terapiform, der i dag anvendes til både mennesker og dyr for at forbedre kroppens balance, bevægelighed og trivsel.