Priser
Fuld afspænding
📌 Pris: 750 kr.
⏳ Varighed: ca. 1,5 time
En fuld afspænding hjælper hesten med at løsne spændinger, opnå friere bevægelse og fremme generel trivsel. Jeg tilpasser altid afspændingen til den enkelte hest og anvender de teknikker, der passer bedst til de givne udfordringer.
☑ Ganganalyse
Vurdering af hestens bevægelser for at identificere eventuelle skævheder eller spændinger.
☑ Gennemgang af muskler og led
En detaljeret undersøgelse af muskelsammensætning og ledmobilitet.
☑ Afspænding med relevante teknikker
Jeg anvender en kombination af blødvævsmobilisering, ledmobilisering, kranio sakral terapi, massage, laserterapi m.m. – altid skræddersyet til hesten.
📌 Læs mere om terapiformerne HER
☑ Vejledning & øvelser
Individuelle anbefalinger til fx udstræknings- og bomøvelser, der understøtter hestens udvikling.
Helhedsanalyse i samarbejde med Klarskov Horses
📌 Pris: 1.850 kr. (samlet pris for både Katrines og mit besøg)
⏳ Varighed: ca. 2 timer
En helhedsanalyse giver dig en unikt sammensat vurdering af din hests fysiske og mentale tilstand, hvor vi – Katrine fra Klarskov Horses og jeg – kombinerer træning, biomekanik og afspænding for at skabe de bedste forudsætninger for bevægelse, trivsel og samarbejde.
☑ Indledende samtale
Gennemgang af hestens historik, rutiner og eventuelle udfordringer.
☑ Fysisk vurdering
Gennemgang af hestens krop for spændinger, skævheder og ubalancer.
☑ Træningsanalyse
Observation og vejledning i træning for at optimere bevægelse og samarbejde.
☑ Skræddersyet handlingsplan
Konkrete øvelser og justeringer tilpasset din hests behov.
📌 Læs mere om helhedsanalysen HER
Henvender sig til alle – uanset om det handler om genoptræning, præstationsoptimering eller grundlæggende balance i bevægelsen.
Betingelser for afspænding
Hesten skal være ren og tør
Afspænding kan ikke udføres på en våd eller beskidt hest.
Ingen medicin uden dyrlægens accept
Hesten må ikke være i et medicinforløb eller have fået smertestillende inden for de seneste 24 timer. Ormekur bør ikke være givet inden for de seneste 2-3 dage uden dyrlægens godkendelse.
Ved halthed eller sygdom
En dyrlæge skal tilse hesten og godkende, at afspænding kan udføres.
Ro efter afspænding
Hesten skal have fri i mindst 24 timer efter en afspænding, men må gerne blive trukket en tur dagen efter.

Afbud
Afbud eller ændring
Ændringer eller afbud skal meldes senest 24 timer før den aftalte tid – ellers faktureres fuld pris.
Tilstedeværelse ved afspænding
Ejer eller en person med kendskab til hesten skal være til stede for at hjælpe med fx indtag fra fold og ganganalyse.
Manglende tilstedeværelse
Hvis ingen er til stede, udføres afspændingen ikke, og der faktureres fuld pris. En ny tid kan aftales.